Praktisk uddannelse

PRAKTISK UDDANNELSE

Med al den viden om flyvning som du har fået proppet ind i hovedet, kan du være helt sikker på at det kribler i dig for at komme ud i et fly og i gang med det samme. Du skal som minimum flyve 20 timer for at kunne gå til prøve, men i praksis skal du regne med 25-50 timer. Generelt skal du regne med flere skoleflyvetimer jo ældre du er når du begynder skoleflyvningen. Der bruges specielt meget tid på at indøve landinger, som for de fleste er den mest udfordrende del af flyvning.

 

Selve undervisningen foregår i skoleflyet med klubbens instruktør. Skoleflyet er en Rans S6ES med en Rotax 582 motor på 65 hk.

 

Vi skoleflyver meget i området nord for Randers, hvor træningsbanen "Skalmstrup" ligger. Se evt. dette flykort i 1:125.000 over området.

Der er for nuværende kun mulighed for at skole på rorstyret i Østjysk UL-klub.

 

Du undervises i en række skolingsnormer med hvert sit formål. Skolingsnormerne er delt op i dobbeltstyringslektioner (dig og instruktør) og enkeltstyringslektioner (solo). Lektionerne som du skal gennemføre er:

 

Dobbeltstyringslektioner:

  • DKS-1 Orientering og tilvænningsflyvning
  • DKS-2 Betjening af styreorganer (ror/vægtskifte)
  • DKS-3 Betjening af gashåndtag/speeder
  • DKS-4 Drej
  • DKS-5 Preflight check og taxiing
  • DKS-6 Start
  • DKS-7 Landing
  • DKS-8 Stall (spind må ikke øves)
  • DKS-9 Nødlandingsøvelser
  • DKS-10 Navigationsflyvning
  • DKS-11 Standpunktsprøve

 

Enkeltstyringslektioner

  • EKS-1 Soloflyvning (Se evt. filmen "den første soloflyvning" YouTube)
  • EKS-2 Programflyvning
  • EKS-3 Navigationsflyvning
  • EKS-4 Indstillingsprøve
  • EKS-5 Duelighedsprøve

 

Efter bestået duelighedsprøve og dermed erhvervet UL - certifikat, skal du gennemføre mindst 25 timers flyvning som fartøjschef, før du må medtage en passager. Under disse flyvninger skal du som minimum gennemføre 50 starter og 50 landinger.